Opstart
Læsetid 5 min.

Sådan bliver du selvstændig konsulent

Udgivet
25 April 2025


Introduktion 👋

Denne artikel er skrevet i et samarbejde mellem Billy by Ageras og The Ramp, med formålet om at gøre det så nemt og simpelt at komme igang med livet som selvstændig konsulent.

At springe ud som selvstændig konsulent kan være fantastisk rejse med frihed, fleksibilitet og muligheden for at være din egen chef.

Men før du kaster dig ud i det eventyr, er der nogle vigtige ting, du skal have styr på. Her guider vi dig trin-for-trin gennem tre centrale områder:

1. Valg af virksomhedsform,

2. Aftaler med kunderne,

3. Hvordan du beskytter dig selv og din forretning undervejs.

Trin 1: Vælg den rette selskabsform

Første skridt som ny konsulent er at vælge, hvordan du vil organisere din virksomhed. Ofte står valget mellem at starte en enkeltmandsvirksomhed eller at oprette et ApS (anpartsselskab). Begge dele kan være gode løsninger, men der er forskelle, du skal være opmærksom på. Her gennemgår vi fordele og ulemper ved begge – og hvornår det giver mening at vælge det ene frem for det andet.

Enkeltmandsvirksomhed – simpelt at starte alene

En enkeltmandsvirksomhed er den simpleste virksomhedsform. Mend en enkeltmandsvirksomhed vil du og virksomheden juridisk set betragtes som den samme person. Der kan derfor kun være én ejer (men du må gerne have ansatte senere hen). Mange konsulenter starter derfor ud som enkeltmandsfirma fordi det er let og billigt at komme i gang. Her er nogle nøglepunkter:

Fordele ved en enkeltmandsvirksomhed:

  • Nemt og billigt at stifte: Det koster ikke noget at oprette en enkeltmandsvirksomhed, og det kan klares online på få minutter. Der er intet kapitalkrav, modsat et ApS hvor du skal skyde penge ind fra start.
  • Mindre papirarbejde: Du har mere lempelige krav til regnskab og ingen pligt til at lave en formel årsrapport, som selskaber har. Revision (revisor-gennemgang af regnskab) er typisk ikke påkrævet for en mindre enkeltmandsvirksomhed.
  • Fuld kontrol: Du er ene beslutningstager. Der er ingen bestyrelse eller andre ejere at tage hensyn til. Det kan gøre det let og hurtigt at træffe beslutninger i hverdagen.
  • Skat af overskud direkte som personlig indkomst: Overskuddet beskattes hos dig personligt. Det kan være en fordel i små virksomheder, da det er relativt enkelt (omend du skal være opmærksom på skattesatsen, se nedenfor).

Ulemper ved en enkeltmandsvirksomhed:

  • Personlig hæftelse: Dette punkt er vigtigt! Som ejer hæfter du personligt med alt, hvad du ejer for virksomhedens forpligtelser. Hvis din virksomhed stifter gæld eller bliver sagsøgt, kan kreditorerne kræve betaling fra din personlige formue (hus, bil, opsparing osv.). Der er således ingen juridisk adskillelse mellem dig og firmaet. Det er den største risiko ved en enkeltmandsvirksomhed.
  • Ingen naturlig måde at have partnere på: Fordi der kun kan være én ejer, fungerer det ikke hvis I er flere, der vil starte sammen. I kunne i princippet lave et interessentskab (I/S) hvis I er flere personer uden at vælge ApS, men så hæfter I alle personligt – ikke så attraktivt. Så enkeltmandsfirma er kun velegnet når du starter alene og de services du leverer ikke er behæftet med særlig stor risiko.
  • Skatteforhold ved større overskud: Da overskuddet beskattes som personlig indkomst, kan det betyde høje skatteprocenter, hvis din indtjening som konsulent bliver stor. Der findes godt nok særlige skattemodeller (fx virksomhedsordningen), der kan hjælpe med at udjævne skat, men det er lidt avanceret. Kort sagt: tjener du meget, kan et selskab somme tider være skattemæssigt fordelagtigt.
  • Måske mindre “professionelt” image: Det afhænger af branchen, men nogle større kunder foretrækker at handle med et selskab fremfor en privatperson. En enkeltmandsvirksomhed kan fremstå mindre etableret i visse kunders øjne selvom mange konsulenter klarer sig fint alligevel.

Hvornår giver enkeltmandsvirksomhed mening?

Hvis du starter op alene, med begrænset økonomisk risiko og uden at skulle investere en masse penge fra dag ét, er enkeltmandsvirksomheden typisk det oplagte valg. For eksempel: Lad os sige, at Karina vil starte som selvstændig marketingkonsulent ved siden af sit job. Hun forventer i starten kun få kunder og relativt overskuelige opgaver. Her vil en enkeltmandsvirksomhed være ideel – den er nem at oprette og koster intet, så Karina kan teste sin forretningsidé uden at binde en masse kapital. Hvis alt går godt, kan hun altid overveje at omdanne til et ApS senere, selvom dette dog i generelle træk vil kræve de samme trin som vi gennemgår nedenfor. Herudover skal man være opmærksom på ens kontrakter, for at sikre sig at de tager højde for, hvis du senere ønsker at omdanne til et ApS.

ApS (Anpartsselskab) – når du vil vokse eller dele ansvaret

Et ApS er et kapitalselskab med begrænset hæftelse. Det betyder, at virksomheden er sin egen juridiske enhed, adskilt fra dig som person. I et ApS kan der være en eller flere ejere (anpartshavere). For mange der starter op med en partner eller som vil beskytte privatøkonomien, er ApS et attraktivt valg – men det kræver lidt mere at komme i gang. Her er hovedpunkterne:

Fordele ved et ApS:

  • Begrænset hæftelse (mindre personlig risiko): Som ejer af et ApS hæfter du ikke personligt for selskabets gæld og forpligtelser, ud over det beløb du har indskudt. Med andre ord, hvis firmaet går dårligt eller laver en fejl, risikerer du som udgangspunkt ikke at skulle betale med din personlige opsparing eller ejendele. Det giver en stor tryghed, især hvis du påtager dig større projekter eller økonomisk risiko.
  • Mulighed for flere ejere og investering: Et ApS gør det nemt at starte en virksomhed sammen med andre. I fordeler ejerskabet via anparter (andele af firmaet). Det er også lettere at få investorer ind eller at skalere forretningen, da virksomheden kan eksistere uafhængigt af dig.
  • Klart skel mellem privatøkonomi og firma: Fordi ApS’et er sin egen juridiske person, holder du nemmere styr på økonomien. Firmaets penge er firmaets – dine private midler er adskilt. Det kan gøre det mere professionelt over for kunder og samarbejdspartnere (fx når du sender fakturaer fra et selskab med CVR-nummer og navn, kan det virke mere etableret).
  • Skattefordele ved større overskud: Et ApS betaler selskabsskat (22% i Danmark pt.). Hvis virksomheden genererer et stort overskud, kan det nogle gange være en fordel at lade pengene stå i selskabet og beskattes der, frem for at alt beskattes som personlig løn. Du kan senere vælge at udbetale løn eller udbytte til dig selv gradvist. Dette er en avanceret overvejelse, men for konsulenter med høj indkomst kan det give fleksibilitet i forhold til skat og opsparing i firmaet.

Ulemper ved et ApS:

  • Krav om startkapital: For at stifte et ApS skal du indskyde 20.000 kr. (nedsat fra 40.000 kr.). Det kan være kontanter eller værdier (fx udstyr, computer, bil som du bruger i virksomheden) også kaldet apportindskud. Pengene bliver en del af firmaets formue, som du kan bruge i driften, men de skal altså være til stede fra start. For nogle nystartede kan det være en udfordring at binde 20.000 kr. i virksomheden med det samme i startkapital
  • Mere formalia og administration: Der er lidt mere papirarbejde med et ApS. Du skal registrere selskabet (inkl. betale et gebyr på 670 kr. til Erhvervsstyrelsen), udarbejde stiftelsesdokument, vedtægter, og og ejerbog samt hvert år lave en årsrapport som offentliggøres. Bogføring og regnskabskrav er strengere – typisk vil man få en revisor eller bogholder til at hjælpe, især når man vokser. Det er ikke uoverskueligt (der findes mange gode programmer som Billy.dk og rådgivere), men klart mere end i en enkeltmandsvirksomhed.
  • Omkostninger til drift: Udover startkapital kan der være løbende udgifter forbundet med at drive et ApS. F.eks. kan det være nødvendigt med hjælp til regnskab eller revision (lovpligtigt revision bliver først relevant, når I bliver en større virksomhed, men mange vælger alligevel at få en revisor til at kigge på regnskabet). Bankerne tager måske også et gebyr for erhvervskonti. Det er småting i det store billede, men værd at have med i budgettet.
  • Adgang til pengene: Fordi selskabet er en selvstændig enhed, kan du ikke bare overføre penge fra firmakontoen til din egen lomme, som du vil. Vil du udbetale løn til dig selv skal du svare og administrere A-skat og AM-bidrag. Samme hvis du vil udbetale udbytte, hvor der også er udbytteskat. Det kræver lidt mere planlægning at få penge ud til dig privat, sammenlignet med en enkeltmandsvirksomhed hvor alle penge reelt er dine egne allerede.


Hvornår giver et ApS mening?

Der er flere situationer, hvor det kan være smart at vælge ApS fra starten af: For det første, hvis I er to eller flere konsulenter, der starter sammen, er et ApS næsten altid vejen at gå. Det giver en klar struktur for ejerskab, og I undgår som udgangspunkt personlig hæftelse. For eksempel: Mads og Julie vil lancere en rådgivningsvirksomhed i fællesskab, hvor de rådgiver virksomheder om finansielle investeringer. Fordi de er to partnere og håndterer potentielt store kundebeløb, vælger de at stifte M&J Consulting ApS. De skyder hver 10.000 kr. ind i selskabet, så kravet om 20.000 kr. i startkapital er opfyldt, og de ejer hver 50%. Nu kan de trygt rådgive, velvidende at deres private økonomi er lidt bedre beskyttet, og at de har aftalt ejerskabet på forhånd.

Selv hvis du starter alene, kan et ApS være en god idé, hvis du forventer høj indtjening eller større risici ved det du laver. Fx en IT-konsulent med store kontrakter eller en ingeniør-rådgiver i byggebranchen kan vælge ApS for at være på den sikre side. Omvendt, hvis du starter i det små, har få udgifter og vil “prøve det af” uden at rode dig ud i for meget administration, så start som enkeltmandsvirksomhed. Du kan altid omdanne din enkeltmandsvirksomhed til et ApS senere, når forretningen vokser sig større eller du får behov for det, selvom det kræver lidt mere papirarbejde til den tid.


Overvej et holdingselskab sammen med dit ApS

Når du vælger at starte med et ApS, kan det være en god idé at overveje, om du samtidig skal oprette et holdingselskab. Et holdingselskab er kort sagt et selskab, som ejer aktierne (anparterne) i dit driftsselskab – altså det ApS, hvor du driver din konsulentforretning fra.

Man kalder typis det selskab, hvorfra forretningen drives, for driftsselskabet, fordi det er her, den daglige forretning kører. Holdingselskabet fungerer som en slags “bankboks”, hvortil man via udbytte i de mange tilfælde kan du føre overskuddet op fra driftsselskabet som skattefrit udbytte – så længe pengene bliver i holdingstrukturen. På dem måde kan man udskyde den personlige beskatning, indtil man trækker pengene udfra holdingselskabet enten i form af løn eller personligt udbytte.

På den måde opnår man en stor grad af fleksibilitet, fordi du kan spare op, investere i nye projekter eller trække penge ud løbende på en mere fordelagtig måde.

Alle ejere i selskabet kan altså nyde godt af at have hver deres holdingselskab. Hvis du og eventuelle partnere på sigt vil sælge jeres driftsselskab, vil fortjenesten kunne modtages skattefrit i holdingselskabet (hvis visse betingelser er opfyldt). Har du derimod ikke et holdingselskab, bliver du som ejer typisk personligt beskattet af gevinsten, når du sælger dine anparter – og det kan hurtigt blive dyrt. Derfor er en holding-konstruktion særligt attraktiv, hvis du tænker fremad og gerne vil have fuld kontrol over dine opsparede midler uden at blive beskattet, før du selv vælger det.

Det er ikke et must for alle fra dag ét, men hvis du forventer vækst, samarbejde med partnere eller på sigt et salg, så er det en struktur, der absolut er værd at få på plads fra starten.

Husk ejeraftalen, hvis I er flere ejere! 🚨

Når man opretter et ApS som I eksemplet ovenfor, anbefales det altid at få udfærdiget en ejeraftale blandt ejerne.

Ejeraftalen hjælper ejerne i selskabet med at få klarlagt de indbyrdes forventninger og forpligtelser man har som ejer i selskabet. Det er især med fokus på, hvordan man skal håndtere situationer, hvor den ene eller begge ønsker at forlade selskabet enten frivilligt, på grund af sygdom eller fordi man bryder med aftalen.

Ejeraftalen tager også stilling til, hvis man står i en situation, hvor den ene gerne vil sælge dele af eller alle sine anparter, men hvor den anden part måske ikke har samme mulighed.

Ejeraftalen fungerer således som en god måde at tage højde for de fleste almindelige udfordringer og dilemmaer man kan komme til at stå overfor som ejere, og er på den måde med til også at konkretisere ens indbyrdes forvetninger, så man kan undgå de værste overraskelser og konflikter.

Opsummering

Enkeltmandsvirksomhed er enkel og uden startomkostninger – perfekt til dig, der vil i gang hurtigt alene med begrænset risiko. ApS giver sikkerhed og mulighed for flere ejere – ideelt hvis du har partner(e) eller vil beskytte privatøkonomien i en større satsning. Tænk over din situation og vælg den form, der passer bedst til din konsulentforretning. Og hvis I er flere ejere - så husk at få lavet en ejeraftale.

Trin 2: Styr på kontrakter og handelsbetingelser

Når du har besluttet dig for virksomhedsformen og er klar til at lande dine første kunder, kommer næste skridt: At sikre klare aftaler med kunderne. Mange nystartede konsulenter undervurderer vigtigheden af en god kontrakt – måske fordi man starter med at arbejde for en tidligere kollega eller en god bekendt, og alt virker tillidsfuldt. Men uanset hvor god mavefornemmelsen er, er det alfa og omega at få aftaler på skrift.

En skriftlig kontrakt eller samarbejdsaftale med kunden gør, at begge parter ved præcis, hvad der er aftalt. Det kan spare jer for misforståelser og konflikter senere hen. Her er, hvad du især bør have styr på:

  • Projektets omfang og levering: Beskriv hvad du skal levere som konsulent – hvilke ydelser rådgiver du om, evt. hvilke resultater eller leverancer forventes? Angiv også tidsfrister, deadlines eller hvor længe samarbejdet skal vare.
  • Pris og betaling: Få helt klart på skrift hvad din pris er, og hvornår/hvordan kunden skal betale. Er det timepris, fast pris pr. opgave eller måske et klippekort af timer? Hvad er betalingsbetingelserne – fx 14 dages betalingsfrist på faktura? Skal der betales noget forud eller i rater? Sørg for det står i kontrakten, så der ikke opstår tvivl om penge.
  • Dine og kundens ansvar: Det er en god idé at skrive, hvad du som konsulent har ansvar for, og hvad kunden selv skal sørge for. For eksempel: hvis du rådgiver om noget, forventer du så at kunden leverer visse informationer eller ressourcer? Og hvad nu hvis forudsætninger ændrer sig? Det behøver ikke være juridisk volapyk – bare skriv i klare ord hvad hver part gør.
  • Håndtering af ændringer eller forsinkelser: Konsulentopgaver kan ændre sig undervejs. Aftal hvordan I håndterer det. Skal ekstra arbejde faktureres særskilt? Hvad hvis tidsplanen skrider på grund af kunden? At have en linje om dette kan redde jer fra frustrationen, hvis situationen opstår.
  • Fortrolighed og rettigheder: Ofte deler kunder fortrolige oplysninger med en konsulent. Det kan være fint at have en klausul om fortrolighed (at du behandler deres data/oplysninger fortroligt). Omvendt, hvis du leverer noget kreativt eller et koncept, hvem ejer så rettighederne til det? Tænk over at få sådan noget med, hvis det er relevant i din branche.

Derudover kan du med fordel have et sæt generelle handelsbetingelser for din konsulentforretning. Handelsbetingelser er et sæt standardvilkår, der gælder for alle dine aftaler – lidt ligesom “det med småt”, som du kan henvise til hver gang, så du slipper for at skrive det hele forfra. Det kunne indeholde ting som: betalingsbetingelser (f.eks. rente ved for sen betaling), ansvarsbegrænsning (mere om det nedenfor), oplysning om erhvervsansvarsforsikring, hvordan uenigheder skal håndteres (fx mediation eller dansk ret, hvis det går helt galt) osv.

Hvordan bruger man handelsbetingelser? Typisk vedlægger man dem som bilag til tilbud eller kontrakten, eller henviser til dem på sin hjemmeside. For eksempel kunne du have dine handelsbetingelser liggende på din hjemmeside, og i hvert tilbud du sender til en kunde skriver du “Vores samarbejde er i øvrigt omfattet af [DIT FIRMA]s generelle handelsbetingelser, som vedhæftet”. Så ved kunden præcis, hvilke regler der gælder for samarbejdet. Det giver et professionelt indtryk, at du “har styr på dine ting”, og det kan redde dig juridisk, hvis der opstår tvivl – for så kan du altid pege på jeres aftale og betingelser.

Husk: En kontrakt behøver ikke være på 10 tætskrevne sider af juridisk tekst. Den kan sagtens skrives i et lettilgængeligt sprog. Det vigtigste er, at I begge forstår og er enige om indholdet inden I går i gang. Der findes mange gratis skabeloner for konsulentaftaler, som du kan tage udgangspunkt i, men sørg for at tilpasse dem til din egen forretning. Og når begge parter har skrevet under (eller accepteret via e-mail), så gem aftalen et sikkert sted. Du vil takke dig selv senere, hvis der opstår spørgsmål om hvad I egentlig aftalte fra start.

Trin 3: Beskyt dig selv – rådgivningsansvar og forsikring

Sidste trin i guiden handler om noget, mange iværksættere først bliver opmærksomme på efter de har fået et problem: Nemlig dit ansvar som konsulent, og hvordan du beskytter dig selv og din virksomhed, hvis uheldet er ude.

Som konsulent lever du af at give råd og vejledning inden for dit felt. Men hvad nu hvis de råd, du giver, viser sig at føre til et tab eller et problem for kunden? Har du så et ansvar? Svaret er: Ja, det kan du have. Det kaldes også et rådgivningsansvar, dvs. ansvar for de professionelle råd, du giver. Hvis du fx rådgiver en kunde om en investering, og det hele går galt på grund af fejl i dit råd, kan kunden i værste fald kræve erstatning. Det lyder skræmmende, men der er heldigvis måder at beskytte sig på.

Sådan håndterer du dit ansvar som konsulent:

  • Vær tydelig omkring forudsætninger og begrænsninger: Allerede i din kontrakt (eller i dine handelsbetingelser) kan du skrive en ansvarsbegrænsning. Det er en formulering, der begrænser hvor meget ansvar du kan pålægges. For eksempel vælger mange konsulenter at skrive noget i stil med: “Konsulenten kan ikke gøres økonomisk ansvarlig for indirekte tab eller konsekvenstab hos kunden”. Det betyder, at hvis kunden fx taber profit eller oplever følgevirkninger, så har de accepteret, at det ikke er dit ansvar. Du kan også begrænse ansvaret til et beløb (måske honorarets størrelse). Sådanne klausuler kan muligvis skræddersys med hjælp fra en jurist, men selv en simpel ansvarsbegrænsning er bedre end ingenting.
  • Professionalisme og dokumentation: Sørg for altid at levere det, du lover, og dokumentér vigtig kommunikation. Hvis du ser en potentiel risiko i det kunden beder om, så gør opmærksom på det skriftligt. Det handler ikke om at skrive lange rapporter hver gang, men fx at bekræfte større beslutninger pr. mail. Så har du “på skrift” hvad der blev sagt. Det kan blive nyttigt hvis der opstår uenighed om, hvem der sagde hvad.
  • Tegn en forsikring: Dette punkt kan ikke understreges nok. En god forsikring kan redde dig fra økonomisk ruin, hvis uheldet er ude. Som selvstændig bør du altid overveje en erhvervsansvarsforsikring – det er en forsikring, der dækker, hvis din virksomhed bliver holdt ansvarlig for skade eller tab hos en kunde eller tredjepart. For konsulenter findes der specifikke forsikringer, som dækker rådgiveransvar (også kaldet professionel ansvarsforsikring). Den vil gå ind og dække erstatningskrav, hvis en kunde kræver penge af dig pga. fejl eller forsømmelser i din rådgivning. Nogle brancher (fx advokater og revisorer) er det faktisk lovpligtigt at have en sådan forsikring, netop fordi risikoen er til stede. Selvom det ikke er lovpligtigt for din branche, er det stadig en rigtig god idé. Prisen på en forsikring er lille i forhold til den tryghed, du får. Shop gerne rundt og få tilbud fra flere forsikringsselskaber – dækningen kan variere, så sørg for den passer til din situation.

Udover ansvarsforsikring kan der være andre forsikringer, der er smarte for dig som selvstændig konsulent. Har du dyre arbejdsredskaber (computer, udstyr), kan en erhvervsforsikring dække tyveri eller skader. Hvis du får ansatte på sigt, skal du have en arbejdsskadeforsikring. Og hvad med dig selv? Overvej en sygedagpengeforsikring eller lignende, så du har indtægt, hvis du bliver syg i en periode. Det vigtigste er at tænke worst-case scenarios igennem: Hvad sker der, hvis…? Hvis du kan svare “det har jeg styr på via forsikring eller aftale”, så sover du meget roligere om natten.

Tip: Tag en snak med dit forsikringsselskab eller en forsikringsmægler, fortæl om din konsulentvirksomhed og de risici du har, og få deres anbefaling til dækninger. Det behøver ikke koste en formue, og du vil takke dig selv, hvis uheldet skulle være ude.

Afslutning: Klar, parat, konsulent!

At starte som selvstændig konsulent er spændende – du får mulighed for at forme din egen hverdag og hjælpe dine kunder på din helt egen måde. Hvis du har styr på selskabsform, kontrakter/handelsbetingelser og ansvar/forsikring, så har du allerede adresseret de mest kritiske fundamenter for din forretning. Resten drejer sig om at levere værdi til dine kunder og bygge din forretning op.

Husk, at der altid findes hjælp og rådgivning derude: Iværksætternetværk, mentorer, og samarbejdspartnere som f.eks. regnskabsprogrammer eller erhvervsrådgivere (Billy.dk har fx masser af guides i deres Billypedia, som kan hjælpe med de tørre tal og begreber). Du behøver ikke kunne alting selv fra dag ét. Det vigtigste er, at du er opmærksom på de væsentlige punkter og tager dem seriøst.

Med den rette forberedelse og en god portion gå-på-mod er du godt på vej. Så hop ud i det – vær proaktiv med dine aftaler, beskyt dig selv fornuftigt, og ikke mindst: nyd rejsen som selvstændig konsulent! God vind med dit nye eventyr.


Har du nogen spørgsmål til artiklen eller hvordan du kommer i gang med dit selskab, kan du altid skrive til os på chatten, her på siden.


Introduktion 👋

Denne artikel er skrevet i et samarbejde mellem Billy by Ageras og The Ramp, med formålet om at gøre det så nemt og simpelt at komme igang med livet som selvstændig konsulent.

At spring ud som selvstændig konsulent kan være fantastisk rejse med frihed, fleksibilitet og muligheden for at være din egen chef.

Men før du kaster dig ud i det eventyr, er der nogle vigtige ting, du skal have styr på. Her guider vi dig trin-for-trin gennem tre centrale områder:

1. Valg af virksomhedsform,

2. Aftaler med kunderne,

3. Hvordan du beskytter dig selv og din forretning undervejs.

Trin 1: Vælg den rette selskabsform

Første skridt som ny konsulent er at vælge, hvordan du vil organisere din virksomhed. Ofte står valget mellem at starte en enkeltmandsvirksomhed eller at oprette et ApS (anpartsselskab). Begge dele kan være gode løsninger, men der er forskelle, du skal være opmærksom på. Her gennemgår vi fordele og ulemper ved begge – og hvornår det giver mening at vælge det ene frem for det andet.

Enkeltmandsvirksomhed – simpelt at starte alene

En enkeltmandsvirksomhed er den simpleste virksomhedsform. Det betyder, at du og virksomheden juridisk set er det samme. Du kan kun være én ejer (men du må gerne have ansatte senere hen). Mange konsulenter starter ud som enkeltmandsfirma fordi det er let og billigt at komme i gang. Her er nogle nøglepunkter:

Fordele ved en enkeltmandsvirksomhed:

  • Nemt og billigt at stifte: Det koster ikke noget at oprette en enkeltmandsvirksomhed, og det kan klares online på få minutter. Der er intet kapitalkrav, modsat et ApS hvor du skal skyde penge ind fra start.
  • Mindre papirarbejde: Du har mere lempelige krav til regnskab og ingen pligt til at lave en formel årsrapport, som selskaber har. Revision (revisor-gennemgang af regnskab) er typisk ikke påkrævet for en mindre enkeltmandsvirksomhed.
  • Fuld kontrol: Du er ene beslutningstager. Der er ingen bestyrelse eller andre ejere at tage hensyn til. Det kan gøre det let og hurtigt at træffe beslutninger i hverdagen.
  • Skat af overskud direkte som personlig indkomst: Overskuddet beskattes hos dig personligt. Det kan være en fordel i små virksomheder, da det er relativt enkelt (omend du skal være opmærksom på skattesatsen, se nedenfor).

Ulemper ved en enkeltmandsvirksomhed:

  • Personlig hæftelse: Denne punkt er vigtig! Som ejer hæfter du personligt med ALT hvad du ejer for virksomhedens forpligtelser. Hvis din virksomhed stifter gæld eller bliver sagsøgt, kan kreditorerne kræve betaling fra din personlige formue (hus, bil, opsparing osv.). Der er ingen juridisk adskillelse mellem dig og firmaet. Det er den største risiko ved en enkeltmandsvirksomhed.
  • Ingen naturlig måde at have partnere på: Fordi der kun kan være én ejer, fungerer det ikke hvis I er flere, der vil starte sammen. I kunne i princippet lave et interessentskab (I/S) hvis I er flere personer uden at vælge ApS, men så hæfter I alle personligt – ikke så attraktivt. Så enkeltmandsfirma er kun velegnet når du starter alene.
  • Skatteforhold ved større overskud: Da overskuddet beskattes som personlig indkomst, kan det betyde høje skatteprocenter, hvis din indtjening som konsulent bliver stor. Der findes godt nok særlige skattemodeller (fx virksomhedsordningen), der kan hjælpe med at udjævne skat, men det er lidt avanceret. Kort sagt: tjener du meget, kan et selskab somme tider være skattemæssigt fordelagtigt.
  • Måske mindre “professionelt” image: Det afhænger af branchen, men nogle større kunder foretrækker at handle med et selskab fremfor en privatperson. En enkeltmandsvirksomhed kan fremstå mindre etableret i visse kunders øjne (selvom mange konsulenter klarer sig fint alligevel!).

Hvornår giver enkeltmandsvirksomhed mening?

Hvis du starter op alene, med begrænset økonomisk risiko og uden at skulle investere en masse penge fra dag ét, er enkeltmandsvirksomheden typisk det oplagte valg. For eksempel: Lad os sige, at Karina vil starte som selvstændig marketingkonsulent ved siden af sit job. Hun forventer i starten kun få kunder og relativt overskuelige opgaver. Her vil en enkeltmandsvirksomhed være ideel – den er nem at oprette og koster intet, så Karina kan teste sin forretningsidé uden at binde en masse kapital. Hvis alt går godt, kan hun altid overveje at omdanne til et ApS senere.

ApS (Anpartsselskab) – når du vil vokse eller dele ansvaret

Et ApS er et kapitalselskab med begrænset hæftelse. Det betyder, at virksomheden er sin egen juridiske enhed, adskilt fra dig som person. I et ApS kan der være en eller flere ejere (anpartshavere). For mange der starter op med en partner eller som vil beskytte privatøkonomien, er ApS et attraktivt valg – men det kræver lidt mere at komme i gang. Her er hovedpunkterne:

Fordele ved et ApS:

  • Begrænset hæftelse (mindre personlig risiko): Som ejer af et ApS hæfter du ikke personligt for selskabets gæld og forpligtelser, ud over det beløb du har indskudt. Med andre ord, hvis firmaet går dårligt eller laver en fejl, risikerer du som udgangspunkt ikke at skulle betale med din personlige opsparing eller ejendele. Det giver en stor tryghed, især hvis du påtager dig større projekter eller økonomisk risiko.
  • Mulighed for flere ejere og investering: Et ApS gør det nemt at starte en virksomhed sammen med andre. I fordeler ejerskabet via anparter (andele af firmaet). Det er også lettere at få investorer ind eller at skalere forretningen, da virksomheden kan eksistere uafhængigt af dig.
  • Klart skel mellem privatøkonomi og firma: Fordi ApS’et er sin egen juridiske person, holder du nemmere styr på økonomien. Firmaets penge er firmaets – dine private midler er adskilt. Det kan gøre det mere professionelt over for kunder og samarbejdspartnere (fx når du sender fakturaer fra et selskab med CVR-nummer og navn, kan det virke mere etableret).
  • Skattefordele ved større overskud: Et ApS betaler selskabsskat (22% i Danmark pt.). Hvis virksomheden genererer et stort overskud, kan det nogle gange være en fordel at lade pengene stå i selskabet og beskattes der, frem for at alt beskattes som personlig løn. Du kan senere vælge at udbetale løn eller udbytte til dig selv gradvist. Dette er en avanceret overvejelse, men for konsulenter med høj indkomst kan det give fleksibilitet i forhold til skat og opsparing i firmaet.

Ulemper ved et ApS:

  • Krav om startkapital: For at stifte et ApS skal du indskyde 20.000 kr. (nedsat fra før 40.000 kr) i startkapital. Det kan være kontanter eller værdier (fx udstyr, computer, bil som du bruger i virksomheden). Pengene bliver en del af firmaets formue, som du kan bruge i driften, men de skal altså være til stede fra start. For nogle nystartede kan det være en hurdle at binde 40.000 kr. i virksomheden med det samme.
  • Mere formalia og administration: Der er lidt mere papirarbejde med et ApS. Du skal registrere selskabet (inkl. betale et lille gebyr til Erhvervsstyrelsen), udarbejde stiftelsesdokument og vedtægter, og hvert år lave en årsrapport som offentliggøres. Bogføring og regnskabskrav er strengere – typisk vil man få en revisor eller bogholder til at hjælpe, især når man vokser. Det er ikke uoverskueligt (der findes mange gode programmer og rådgivere), men klart mere end i en enkeltmandsvirksomhed.
  • Omkostninger til drift: Udover startkapital kan der være løbende udgifter forbundet med at drive et ApS. F.eks. kan det være nødvendigt med hjælp til regnskab eller revision (lovpligtigt revision bliver først relevant, når I bliver en større virksomhed, men mange vælger alligevel at få en revisor til at kigge på regnskabet). Bankerne tager måske også et gebyr for erhvervskonti. Det er småting i det store billede, men værd at have med i budgettet.
  • Adgang til pengene: Fordi selskabet er en selvstændig enhed, kan du ikke bare overføre penge fra firmakontoen til din egen lomme, som du vil. Du skal udbetale løn til dig selv (hvor du betaler almindelig A-skat og AM-bidrag), eller udbetale udbytte (hvor der også er udbytteskat). Det kræver lidt mere planlægning at få penge ud til dig privat, sammenlignet med en enkeltmandsvirksomhed hvor alle penge reelt er dine egne allerede.


Hvornår giver et ApS mening?

Der er flere situationer, hvor det kan være smart at vælge ApS fra starten af: For det første, hvis I er to eller flere konsulenter, der starter sammen, er et ApS næsten altid vejen at gå. Det giver en klar struktur for ejerskab, og I undgår personlig hæftelse for hinandens handlinger. For eksempel: Mads og Julie vil lancere en rådgivningsvirksomhed i fællesskab, hvor de rådgiver virksomheder om finansielle investeringer. Fordi de er to partnere og håndterer potentielt store kundebeløb, vælger de at stifte M&J Consulting ApS. De skyder hver 10.000 kr. ind i selskabet, så kravet om 20.000 kr. i startkapital er opfyldt, og de ejer hver 50%. Nu kan de trygt rådgive, velvidende at deres private økonomi er lidt bedre beskyttet, og at de har aftalt ejerskabet på forhånd.

Selv hvis du starter alene, kan et ApS være en god idé, hvis du forventer høj indtjening eller større risici ved det du laver. Fx en IT-konsulent med store kontrakter eller en ingeniør-rådgiver i byggebranchen kan vælge ApS for at være på den sikre side. Omvendt, hvis du starter i det små, har få udgifter og vil “prøve det af” uden at rode dig ud i for meget administration, så start som enkeltmandsvirksomhed. Du kan altid omdanne din enkeltmandsvirksomhed til et ApS senere, når forretningen vokser sig større eller du får behov for det.


Overvej et holdingselskab sammen med dit ApS

Når du vælger at starte med et ApS, kan det være en god idé at overveje, om du samtidig skal oprette et holdingselskab. Et holdingselskab er kort sagt et selskab, som ejer aktierne (anparterne) i dit driftsselskab – altså det ApS, hvor du driver din konsulentforretning fra. Hos TheRamp.dk kalder vi det aktive selskab for driftsselskabet, fordi det er her, den daglige forretning kører. Holdingselskabet fungerer som en slags “bankboks”, hvor overskuddet kan føres op uden at du først skal betale personlig skat. Det giver dig mulighed for at spare op, investere videre eller sælge driftsselskabet på sigt med skattefordele. Det er ikke nødvendigt for alle fra start, men hvis du tænker langsigtet eller forventer at tjene godt, kan det være en struktur, der giver rigtig god mening at få på plads allerede ved opstart.

Ved at have et holdingselskab kan du føre overskuddet op fra driftsselskabet som skattefrit udbytte – så længe pengene bliver i holdingstrukturen – og du slipper for at blive personlig beskattet, før du faktisk vil bruge pengene. Det giver en kæmpe fleksibilitet, fordi du kan spare op, investere i nye projekter eller trække penge ud løbende på en mere fordelagtig måde.

Alle ejere i selskabet kan således nyde godt af at have hver deres holdingselskab. Hvis på sigt vil sælge driftsselskabet, vil fortjenesten også kunne overføres skattefrit til holdingselskabet (hvis visse betingelser er opfyldt).

Har man derimod ikke et holdingselskab, bliver du som ejer typisk personligt beskattet af gevinsten, når du sælger dine anparter (både helt og delvist) – og det kan hurtigt blive dyrt da det i mange tilfælde vil betragtes som indkomstskat. Derfor er en holding-konstruktion særligt attraktiv, hvis du tænker fremad og gerne vil have fuld kontrol over dine opsparede midler uden at blive beskattet, før du selv vælger det.

Opsummering

Enkeltmandsvirksomhed er enkel og uden startomkostninger – perfekt til dig, der vil i gang hurtigt alene med begrænset risiko. ApS giver sikkerhed og mulighed for flere ejere – ideelt hvis du har partner(e) eller vil beskytte privatøkonomien i en større satsning. Tænk over din situation og vælg den form, der passer bedst til din konsulentforretning og hvis ud vælger at gå med et ApS så husk at få overvejet en holdingstruktur og, hvis I er flere ejere, så husk ejeraftalen.

Trin 2: Styr på kontrakter og handelsbetingelser

Når du har besluttet dig for virksomhedsformen og er klar til at lande dine første kunder, kommer næste skridt: At sikre klare aftaler med kunderne. Mange nystartede konsulenter undervurderer vigtigheden af en god kontrakt – måske fordi man starter med at arbejde for en tidligere kollega eller en god bekendt, og alt virker tillidsfuldt. Men uanset hvor god mavefornemmelsen er, er det alfa og omega at få aftaler på skrift.

En skriftlig kontrakt eller samarbejdsaftale med kunden gør, at begge parter ved præcis, hvad der er aftalt. Det kan spare jer for misforståelser og konflikter senere hen. Her er, hvad du især bør have styr på:

  • Projektets omfang og levering: Beskriv hvad du skal levere som konsulent – hvilke ydelser rådgiver du om, evt. hvilke resultater eller leverancer forventes? Angiv også tidsfrister, deadlines eller hvor længe samarbejdet skal vare.
  • Pris og betaling: Få helt klart på skrift hvad din pris er, og hvornår/hvordan kunden skal betale. Er det timepris, fast pris pr. opgave eller måske et klippekort af timer? Hvad er betalingsbetingelserne – fx 14 dages betalingsfrist på faktura? Skal der betales noget forud eller i rater? Sørg for det står i kontrakten, så der ikke opstår tvivl om penge.
  • Dine og kundens ansvar: Det er en god idé at skrive, hvad du som konsulent har ansvar for, og hvad kunden selv skal sørge for. For eksempel: hvis du rådgiver om noget, forventer du så at kunden leverer visse informationer eller ressourcer? Og hvad nu hvis forudsætninger ændrer sig? Det behøver ikke være juridisk volapyk – bare skriv i klare ord hvad hver part gør.
  • Håndtering af ændringer eller forsinkelser: Konsulentopgaver kan ændre sig undervejs. Aftal hvordan I håndterer det. Skal ekstra arbejde faktureres særskilt? Hvad hvis tidsplanen skrider på grund af kunden? At have en linje om dette kan redde jer fra frustrationen, hvis situationen opstår.
  • Fortrolighed og rettigheder: Ofte deler kunder fortrolige oplysninger med en konsulent. Det kan være fint at have en klausul om fortrolighed (at du behandler deres data/oplysninger fortroligt). Omvendt, hvis du leverer noget kreativt eller et koncept, hvem ejer så rettighederne til det? Tænk over at få sådan noget med, hvis det er relevant i din branche.

Derudover kan du med fordel have et sæt generelle handelsbetingelser for din konsulentforretning. Handelsbetingelser er et sæt standardvilkår, der gælder for alle dine aftaler – lidt ligesom “det med småt”, som du kan henvise til hver gang, så du slipper for at skrive det hele forfra. Det kunne indeholde ting som: betalingsbetingelser (f.eks. rente ved for sen betaling), ansvarsbegrænsning (mere om det nedenfor), oplysning om erhvervsansvarsforsikring, hvordan uenigheder skal håndteres (fx mediation eller dansk ret, hvis det går helt galt) osv.

Hvordan bruger man handelsbetingelser? Typisk vedlægger man dem som bilag til tilbud eller kontrakten, eller henviser til dem på sin hjemmeside. For eksempel kunne du have dine handelsbetingelser liggende på din hjemmeside, og i hvert tilbud du sender til en kunde skriver du “Vores samarbejde er i øvrigt omfattet af [DIT FIRMA]s generelle handelsbetingelser, som vedhæftet”. Så ved kunden præcis, hvilke regler der gælder for samarbejdet. Det giver et professionelt indtryk, at du “har styr på dine ting”, og det kan redde dig juridisk, hvis der opstår tvivl – for så kan du altid pege på jeres aftale og betingelser.

Husk: En kontrakt behøver ikke være på 10 tætskrevne sider af juridisk tekst. Den kan sagtens skrives i et lettilgængeligt sprog. Det vigtigste er, at I begge forstår og er enige om indholdet inden I går i gang. Der findes mange gratis skabeloner for konsulentaftaler, som du kan tage udgangspunkt i, men sørg for at tilpasse dem til din egen forretning. Og når begge parter har skrevet under (eller accepteret via e-mail), så gem aftalen et sikkert sted. Du vil takke dig selv senere, hvis der opstår spørgsmål om hvad I egentlig aftalte fra start.

Trin 3: Beskyt dig selv – rådgivningsansvar og forsikring

Sidste trin i guiden handler om noget, mange iværksættere først bliver opmærksomme på efter de har fået et problem: Nemlig dit ansvar som konsulent, og hvordan du beskytter dig selv og din virksomhed, hvis uheldet er ude.

Som konsulent lever du af at give råd og vejledning inden for dit felt. Men hvad nu hvis de råd, du giver, viser sig at føre til et tab eller et problem for kunden? Har du så et ansvar? Svaret er: Ja, det kan du have. Det kaldes også et rådgivningsansvar, dvs. ansvar for de professionelle råd, du giver. Hvis du fx rådgiver en kunde om en investering, og det hele går galt på grund af fejl i dit råd, kan kunden i værste fald kræve erstatning. Det lyder skræmmende, men der er heldigvis måder at beskytte sig på.

Sådan håndterer du dit ansvar som konsulent:

  • Vær tydelig omkring forudsætninger og begrænsninger: Allerede i din kontrakt (eller i dine handelsbetingelser) kan du skrive en ansvarsbegrænsning. Det er en formulering, der begrænser hvor meget ansvar du kan pålægges. For eksempel vælger mange konsulenter at skrive noget i stil med: “Konsulenten kan ikke gøres økonomisk ansvarlig for indirekte tab eller konsekvenstab hos kunden”. Det betyder, at hvis kunden fx taber profit eller oplever følgevirkninger, så har de accepteret, at det ikke er dit ansvar. Du kan også begrænse ansvaret til et beløb (måske honorarets størrelse). Sådanne klausuler kan muligvis skræddersys med hjælp fra en jurist, men selv en simpel ansvarsbegrænsning er bedre end ingenting.
  • Professionalisme og dokumentation: Sørg for altid at levere det, du lover, og dokumentér vigtig kommunikation. Hvis du ser en potentiel risiko i det kunden beder om, så gør opmærksom på det skriftligt. Det handler ikke om at skrive lange rapporter hver gang, men fx at bekræfte større beslutninger pr. mail. Så har du “på skrift” hvad der blev sagt. Det kan blive nyttigt hvis der opstår uenighed om, hvem der sagde hvad.
  • Tegn en forsikring: Dette punkt kan ikke understreges nok. En god forsikring kan redde dig fra økonomisk ruin, hvis uheldet er ude. Som selvstændig bør du altid overveje en erhvervsansvarsforsikring – det er en forsikring, der dækker, hvis din virksomhed bliver holdt ansvarlig for skade eller tab hos en kunde eller tredjepart. For konsulenter findes der specifikke forsikringer, som dækker rådgiveransvar (også kaldet professionel ansvarsforsikring). Den vil gå ind og dække erstatningskrav, hvis en kunde kræver penge af dig pga. fejl eller forsømmelser i din rådgivning. Nogle brancher (fx advokater og revisorer) er det faktisk lovpligtigt at have en sådan forsikring, netop fordi risikoen er til stede. Selvom det ikke er lovpligtigt for din branche, er det stadig en rigtig god idé. Prisen på en forsikring er lille i forhold til den tryghed, du får. En forsikring kan også være med til at vise at du tager dine kunders behov og opgaver alvorligt og at du af den årsag også vælger at beskytte dem med en forsikring.

Udover ansvarsforsikring kan der være andre forsikringer, der er smarte for dig som selvstændig konsulent. Har du dyre arbejdsredskaber (computer, udstyr), kan en erhvervsforsikring dække tyveri eller skader. Hvis du får ansatte på sigt, skal du have en arbejdsskadeforsikring. Og hvad med dig selv? Overvej en sygedagpengeforsikring eller lignende, så du har indtægt, hvis du bliver syg i en periode. Det vigtigste er at tænke worst-case scenarios igennem: Hvad sker der, hvis…? Hvis du kan svare “det har jeg styr på via forsikring eller aftale”, så sover du meget roligere om natten.

Tip: Tag en snak med dit forsikringsselskab eller en forsikringsmægler, fortæl om din konsulentvirksomhed og de risici du har, og få deres anbefaling til dækninger. Det behøver ikke koste en formue, og du vil takke dig selv, hvis uheldet skulle være ude.

Afslutning: Klar, parat, konsulent!

At starte som selvstændig konsulent er spændende – du får mulighed for at forme din egen hverdag og hjælpe dine kunder på din helt egen måde. Hvis du har styr på selskabsform, kontrakter/handelsbetingelser og ansvar/forsikring, så har du allerede adresseret de mest kritiske fundamenter for din forretning. Resten drejer sig om at levere værdi til dine kunder og bygge din forretning op.

Husk, at der altid findes hjælp og rådgivning derude: Iværksætternetværk, mentorer, og samarbejdspartnere som f.eks. regnskabsprogrammer eller erhvervsrådgivere (Billy.dk har fx masser af guides i deres Billypedia, som kan hjælpe med de tørre tal og begreber). Du behøver ikke kunne alting selv fra dag ét. Det vigtigste er, at du er opmærksom på de væsentlige punkter og tager dem seriøst.

Med den rette forberedelse og en god portion gå-på-mod er du godt på vej. Så hop ud i det – vær proaktiv med dine aftaler, beskyt dig selv fornuftigt, og ikke mindst: nyd rejsen som selvstændig konsulent! God vind med dit nye eventyr.


Har du nogen spørgsmål til artiklen eller hvordan du kommer i gang med dit selskab, kan du altid skrive til os på chatten, her på siden.

Vil du modtage flere af den her slags artikler i din inbox?

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få løbende vejledninger og tilbud om livet som nystartet.

Når du skriver dig op til vores nyhedsbrev godkender du samtidig vores Handelsbetingelser og Privatlivspolitik.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.